Gravsten

En gravsten som minde

Tabet af et familiemedlem eller nær ven kan være svært at forholde sig til. De fleste ønsker et fast forankret fysisk sted, hvor man kan søge hen for at arbejde med smerten og tabet. Men det er også et sted, hvor man kan mindes alle de gode stunder, som man har haft med den afdøde.
På et gravsted er der mulighed for netop dette. Oftest er der en gravsten på stedet, som bærer den afdødes navn og fødselsdato. Der er dog mange andre muligheder, for at vælge en mere personlig gravsten.

Personlige gravstene

Før man kan vælge en gravsten, skal man undersøge, hvilke restriktioner og krav der er til gravstene på den pågældende kirkegård. Forskellige kirkegårde har forskellige regler eksempelvis i forhold til sten. Med det sagt, er det meget individuelt og vidt forskelligt, hvilke gravstene og kombinationer af elementer, som folk vælger.
Nogle af mulighederne er blandt andet: indgravering, farve i indgravering, sokkel, skrifttype, dekorationer og efterskrifter. Derudover er der forskellige stentyper, som man kan vælge imellem. Eksempelvis kan man vælge gravsten i natursten eller granit. 

Vi hjælper dig

Hos Ballerup Begravelsesforretning kan du i Birkerød, Farum og Lynge se et lille udvalg af gravstenene. Vi kan hjælpe dig med at finde den gravsten, som ville have afspejlet den afdøde bedst muligt. Man betaler selv for stenen og indgraveringen, og prisen varierer, alt efter hvilke elementer man vælger.
Derudover er der forskel på, hvornår gravstenen sættes op. I forbindelse med en bisættelse kan gravstenen sættes op umiddelbart efter urnenedsættelsen. Efter en begravelse går der typisk lidt længere tid, da jorden skal synke ned, inden man kan placere gravstenen.

Hør mere

Ring til os på 44 97 48 28, hvis du gerne vil have mere information eller et uforpligtende tilbud på en gravsten. Vi hjælper med alt omkring begravelser og bisættelser i og omkring Ballerup.

Se mange flere gravsten i denne brochure.